Prøvetur fra 325 kr.
Fra cockpittet oplever du svæveflyvning på nærmeste hold og mærker selv, hvordan flyet udnytter luften til at holde sig svævende.
Book eller mød op →
For os er svæveflyvning ikke kun konkurrence. Det er en passion, et fællesskab og et sted, hvor alle er velkomne.
Fra cockpittet oplever du svæveflyvning på nærmeste hold og mærker selv, hvordan flyet udnytter luften til at holde sig svævende.
Book eller mød op →Se hvad svæveflyvning egentlig går ud på. Du kommer med tæt på aktiviteterne på flyvepladsen og får et indtryk af både flyvningen, fællesskabet og meget mere.
Se filmen →Som nyt medlem starter du din uddannelse med at flyve. Du behøver ikke have nogen erfaring på forhånd.
Sådan bliver du pilot →Med støtte fra Nordea-fonden arbejder vi målrettet med grøn omstilling af svæveflyvningen. Målet er at mindske vores klimaaftryk, og fremtidssikre klubben.
Læs mere →
Vi er efterhånden lidt som børn lige før juleaften. Solcelleanlægget er sat op, inverter og batteri er på plads, og vi mangler kun de allersidste detaljer, før vi kan begynde at producere og bruge vores egen strøm fra solen i klubben. Når man ser de nye solceller på taget og inverter og batteri stå på den støbte betonplatform, er det naturligt, at det først og fremmest er selve udstyret, man lægger mærke til. Det er også her, en stor del af investeringen ligger. Men for at få det hele til at fungere har der samtidig været behov for et ganske omfattende infrastrukturarbejde rundt om anlægget. Der er blevet gravet lange strækninger til nye kabler, etableret føringsveje, støbt fundament og gjort klar til nye elinstallationer på tværs af klubben. Det har ikke alene været nødvendigt for at få solcelleanlægget til at fungere, men også for at skabe den elektriske infrastruktur, som fremover skal understøtte en langt større del af klubbens drift. En meget stor del af forarbejdet er blevet løftet af klubbens egne medlemmer. Der er blevet gravet, støbt, flyttet materialer, klargjort og fundet praktiske løsninger undervejs. Den frivillige indsats har været helt afgørende for, at projektet er kommet så langt – og et fantastisk eksempel på, hvor meget vi kan gennemføre, når mange bidrager med hver deres del. Samtidig har vi haft et rigtig godt samarbejde med ELCON, ELTA Solar og MikMa om at finde de rigtige tekniske og praktiske løsninger. Et projekt i denne størrelse består af mange detaljer og afhængigheder, og samarbejdet mellem klubbens egne folk og de professionelle leverandører har været afgørende for at få det hele til at hænge sammen. Billederne fra processen fortæller derfor næsten lige så meget om projektet som de færdige solceller: kabler i jorden, beton der støbes, nye elinstallationer og mange timers arbejde, før man overhovedet kan trykke på knappen. Nu er vi meget tæt på. De sidste detaljer skal falde på plads – og så begynder næste kapitel, hvor klubben for alvor kan tage sin nye energiinfrastruktur i brug og begynde at producere sin egen strøm.
Læs mere
Grøn Spydspids Solcellerne er nu monteret på Slaglille som en del af Grøn Spydspids-projektet, der med støtte fra Nordea-fonden skal gøre klubbens drift markant grønnere og på sigt så tæt på CO₂-neutral som muligt. Anlægget består af 126 solceller på hver 410 W – altså godt 50 kWp i alt. Cellerne er monteret på hangartaget og skal levere en væsentlig del af den elektricitet, klubben fremover bruger til blandt andet elspil, elektriske flyhentere, varmepumper, klubhus og øvrig drift. Næste skridt er tilslutningen af anlæggets inverter og det 75 kWh store batteri. Inverter og batteri ankommer til Slaglille senest mandag og forventes monteret i næste uge. Batteriet bliver en vigtig del af anlægget, fordi det gør det muligt at gemme en del af den strøm, solcellerne producerer midt på dagen, og bruge den senere, når klubbens elforbrug er større. Samtidig kan batteriet være med til at reducere belastningen af elnettet, når flere større elektriske forbrugere er i drift samtidig. Når anlægget er fuldt idriftsat, får vi derfor ikke bare vores egen elproduktion, men et samlet energisystem, hvor solceller, batteri og klubbens elektriske forbrugere arbejder sammen. Projektet er endnu et vigtigt skridt i Grøn Spydspids, hvor klubben i løbet af 2026 allerede har taget det elektriske spil og de elektriske flyhentere i brug.
Læs mere
Grøn Spydspids I dag ankom vores nye elektriske startspil, ESW-2B, til Slaglille Flyveplads. Spillet kører på batteri og forventes at kunne gennemføre helt op til 115 starter på en opladning, Dermed tager vi endnu et stort skridt i projekt Grøn Spydspids. Med det nye spil kan vi begynde udfasningen af fossile brændstoffer og gå over til elektrisk drift af vores spilstarter. Hvor en start med vores nuværende benzindrevne spil bruger omkring 1,5 liter benzin, forventes det elektriske spil kun at bruge cirka 1 kWh strøm pr. start. Det er både bedre for miljøet og vil samtidig reducere klubbens udgifter til energi betydeligt. Når klubbens kommende solcelleanlæg er etableret, vil langt størstedelen af strømmen til spillet kunne produceres lokalt på flyvepladsen. Nu begynder næste fase. Spillet skal klargøres, afprøves og godkendes til dansk drift, og vores spilførere skal lære den nye teknologi at kende. Alle svæveflyveklubber og andre interesserede er naturligvis meget velkomne til at besøge Slaglille og se spillet i drift. Når vi har fået erfaring med spillet i den daglige flyvning, vil vi dele vores erfaringer med svæveflyveklubber i Danmark og resten af Norden – både her og gennem Nordic Gliding. Det elektriske spil er en vigtig del af vores arbejde for en mere bæredygtig svæveflyvning. https://youtu.be/hu5lBdjVLrY?feature=shared Projektet er støttet af #nordeafonden . Nu glæder vi os til at få strøm på og sende de første svævefly i luften fra Slaglille. ⚡️🛩️🌱
Læs mereBeliggende mellem Ringsted og Sorø, tæt på naturskønt område. Kom ud i vores klub, så fortæller vi gerne om vores spændende hobby, og hvordan du kommer i gang.
Svæveflyvning kan være hyggeflyvning, hvor du nyder en tur rundt over landskabet, eller det kan dyrkes som en sportsgren. Hos os er der plads til begge dele.

Uanset om du blot har lyst til at se på de flotte svævefly, eller du er interesseret i en prøvetur, så kom ud i vores klub. En prøvetur siger det hele, og man bliver bidt af det med det samme.

Udfyld en kort formular, så vender vi tilbage. Eller mød op i weekenden efter kl. 12.