Hvordan kan man flyve uden en motor?
Når luft passerer en vinge skabes der opdrift. Når luftens hastighed er tilpas stor, løfter vingen med en kraft der svarer til flyets vægt. Hermed kan man sige at den flyver. 

Svæveflyet skal derfor bevæge sig frem gennem luften, for at den nødvendige opdrift skabes. De fleste svævefly "begynder at flyve" ved 70 km/t.

Kraften til at bevæge sig kommer fra tyngdekraften. Svæveflyet bevæger sig ikke kun frem, men også en lille smule nedad. Et moderne svævefly bevæger sig 40 meter frem, for hver meter det synker. Motoren er altså tyngdekraften - vi omsætter vores højde til rejsefart.

Svæveflyet kan på denne måde, fra f.eks. 500 m højde komme hele 20 km frem, hvis det er vindstille.

Hvordan kommer et svævefly i luften?
For at man kan have fornøjelse af et svævefly, skal det bringes op i en udgangshøjde på mindst 300 meter. I dag bruger man to forskellige startmetoder: Spilstart og Flyslæb.

Spilstart:
I den ene ende af startbanen står et motorspil med en kraftig motor. Dette spil trækker ved hjælp af en stålwire svæveflyet fremad og dermed opad, næsten ligesom en drage. Alt efter hvor langt der er imellem flyet og spillet, får flyet normalt en højde på ca 400m. Denne startmetode er både billig og hurtig.

Flyslæb: 
Her bruger man et lille kraftigt fly til at trække svæveflyet op, svæveflyet bliver trukket af et tov der er imellem 30 og 60 meter langt. Når man er i den ønskede højde kobler man af, svæveflyet flyver videre, og motorflyet lander straks igen for at trække flere fly op. Metoden er nem, man kan få den højde man vil og man kan blive trukket derhen hvor man vil.

Hvordan styrer man?
Svævefly styres efter de samme principper som de fleste andre fly, det vil sige ved hjælp af højderor, sideror og krængeror. Ved at kombinere de tre ror har piloten fuld kontrol over flyets bevægelser.

Flyets hastighed styres med højderoret, som er forbundet til flyets styrepind. Når styrepinden trykkes frem kommer flyets næse til at pege mere nedad, hvorved hastigheden øges. Det omvendte sker når pinden trækkes tilbage. Den normale flyvehastighed er mellem 80 og 150 km/t. Det er derfor ikke noget problem at bevæge sig mod vinden. 

Svævefly er normalt udstyret med højdemåler, fartmåler, kompas, flyradio og variometer (angiver om flyet stiger eller synker). Efterhånden er der også GPS navigationsudstyr i mange fly.

Hvordan lander man?
Alle flyvninger kan planlægges, sådan at man returnerer til den flyveplads man startede fra. Flyets flade glidevinkel gør at man selv mange kilometer fra flyvepladsen er i stand til at nå hjem for at lande.

Erfarne piloter søger ofte nye udfordringer og oplevelser ved at planlægge distanceflyvninger der bringer dem langt væk fra det oprindelige udgangspunkt. Under sådanne flyvninger kan det blive nødvendligt at lande på en anden flyveplads, eller eventuelt på en mark. Derfor er svævefly konstrueret så de er lette at adskille og transportere.

Landingen af flyet kan styres meget præcist med de luftbremser, der som regel sidder på vingernes overside. Under indflyvningen til flyvepladsen kan piloten regulere glidevinklen med luftbremserne, og er derfor i stand til at justere præcist hvornår flyet "sætter sig".

For at kunne gennemføre lange flyvninger, har vi brug for lodrette luftstrømme der stiger hurtigere end flyet synker. Den vandrette luftbevægelse (vinden) har størst interesse under start og landing.

Sommerdage med klar luft, blå himmel, og spredt skydække af cumulus skyer er et sikkert tegn på godt svæveflyvevejr. I Danmark kan der i perioder være langt mellem de dage der lever op til idealbilledet. Alligevel kan der svæveflyves på de fleste dage i sommerhalvåret. Vejret forandrer sig hele tiden, og sørger for, at der altid er noget nyt at opleve og noget nyt at lære.

Når solen opvarmer jordoverfladen opvarmes de nederste luftlag også. Derved bliver luften ved jordoverfladen lettere end luften højere oppe. På grund af vægtforskellen stiger den varme luft til vejrs, mens den kolde synker ned. Når procesen først er sat i gang opstår der ofte en søjle af opadstigende luft, som eksisterer længe nok til at et svævefly kan stige til vejrs. I højden danner termikken ofte en cumulus sky.

Termiksøjlen er ikke særlig bred, så piloten må kurve for at holde flyet i opvinden. En af de ting der kendetegner en god pilot er naturligvis evnen til at opsøge og udnytte termikken. Her kan vi stadig lære meget af de fugle der flyver termikflyvning, for eksempel måger og musvåger

Hvor højt, langt og længe kan man flyve?
Vejret, flyets præstationer og pilotens dygtighed, er blandt de faktorer som afgør mulighederne med hensyn til flyvningens varighed og distance.

I Danmark kommer den maksimale flyvehøjde sjældent over 2.000 meter, ganske enkelt fordi termikken ikke når højere. I områder med bjergterræn kan man udnytte bølgebevægelser i atmosfæren til at nå meget stor højde. Verdensrekorden er 14.938 meter (sat i USA).

Flyvninger på mere end 5 timer er ikke ualmindelige. Man er for mange år siden holdt op med at se varigheden som et mål i sig selv, fordi trætte piloter begår for mange fejl.

Erfarne piloter flyver ofte distanceflyvninger, fordi det byder på de største udfordringer. I Danmark er de fleste distanceflyvninger mellem 1-200 km. med start og slut samme sted. Flyvninger på mere end 500 km. forekommer, mens der i udlandet er eksempler på destancer over 2.000 km

Hvordan afholdes svæveflyvekonkurrencer?
Konkurrencer afholdes næsten kun i form af hastighedsflyvninger. Denne form for flyvning er den ultimative prøve for piloten, der skal kunne bedømme vejret, vælge den optimale rute, udnytte, lægge taktik i forhold til konkurrenter, navigere og meget andet.

Under en konkurrence bestemmes dagens opgave af en konkurrenceledelse. Opgaven vil typisk være en flyvning på 100-500 km, hvor man undervejs skal passere et antal vendepunkter, for tilsidst at returnere til flyvepladsen. Piloten som gennemfører opgaven med den største gennemsnitshastighed vinder.

Der findes konkurrencer på mange niveauer, fra klubkonkurrencer og lokale mesterskaber til europa- og verdensmesterskaber. Som noget nyt findes der også en landsdækkende liga "termikligaen", hvor piloterne gennem sæsonen konkurrerer om at gennemføre de bedste hastighedsflyvninger.

Hvem kan blive pilot?
Både hvad angår alder og baggrund er svæveflyvere en meget bred skare. De yngste er 15 år, og de ældste er over 70. Heldigvis finder enkelte kvinder vej til svæveflyveklubberne, men det er stadig hovedsagelig mænd der dyrker sporten.

Der kræves ikke specielle forkundskaber at begynde at flyve. Alt hvad du behøver er et normalt godt helbred. Brug af briller er for eksempel ingen hindring.