Projekt "bedre spilstarter"
Dette projekt anses nu som afsluttet.

I Midtsjællands Svæveflyveklub gennemfører vi for tiden et projekt, der skal forbedre kvaliteten af vores spilstarter. Målet er større udkoblingshøjde og mere ensartede optræk. Vi håber at kunne nå målet med computerstyring af trækket i wiren, samt udskiftning af den traditionelle stålwire med en lettere kunststof"wire".

Den del af projektet der vedrører anvendelsen af kunststofwire, er inspireret af et tilsvarende forsøg hos Aero Club Landau i Tyskland. Wire-projektet gennemføres i samarbejde med unionens materieludvalg, og erfaringerne vil løbende blive kommunikeret her på siden.

Kontakt Tom Jørgensen på tomvivi[snabel-a]city.dk hvis du har spørgsmål eller kommentarer til projektet
Husk lige at rette mail adressen, den er "sløret" pga. spammail.

21/8-2006:

20/3-2006:

3/1-2006:

25/9-2005:

10/9-2005:

5/9-2005:

1/9-2005:

21/5-2005:

3/2-2005: 
23/8-2004: 
23/3-2004: 
19/10-2003: 
2/9-2003: 

Wireudlægning

Nye wirestyr

Snor på begge ruller

Ny wire og billeder af den gamle

Vores Hoistline er slidt op

Nyheder fra Internettet

Problemer med trækstyrken

Diverse nyt: Lettere og billigere Hoistline

Mere om Dyneema Hoistline
2000 starter og første brud
Montering af nye styreruller
300 starter med snor
Projektstart
- Vores forberedelser

- De første erfaringer
- Fremtiden

21/8-2006: Wireudlægning

Vi har haft kunststofwire på begge tromler siden foråret, og det har ikke givet anledning til større problemer. I et enkelt tilfælde er snorene kommet i berøring under optrækket, så friktionsvarmen gav en skade på den ene snor - dog ikke værre end at det kunne klares med en splejsning. Wirehenteren har nu fået monteret arme, så wirerne kan lægges ud med større mellemrum. Desuden trækkes wirerne ud til det fly der ligger i startfeltets vindside, så det første optræk (af flyet i læsiden) samtidig betyder at wirerne trækkes yderligere fra hinanden.

20/3-2006: Nye wirestyr

I løbet af vinteren er der blevet konstrueret nye wirestyr, med små og letløbende ruller, som forhåbentlig slider mindre på snoren. Wirestyret har en bevægelig arm der følger wirens vinkel under optrækket, og leder wiren ind til et stort plastichjul. De første afprøvninger den 18/3 så meget lovende ud, og med et par små justeringer er de to styr klar til sæsonstart.

3/1-2006: Snor på begge ruller

Vi har fået hjælp til indkøb af en ny snor fra Sorø Kommune. Der er derfor indkøbt en 4,5 mm Hoistline "version 2" til montering på den tromle der indtil nu har kørt med stålwire. Den nye Hoistline er lidt lettere og billigere end den oprindelige vi købte i 2003. Brudstyrken er dog den samme som hidtil - ca. 2000 kg.

Næste sæson vil således give erfaringer med at køre med to snore. Der er planer om at montere arme på wirehenteren, for at kunne køre de to wirere ud med større afstand end vi hidtil har gjort. Vi håber dermed at undgå at den ene snor "fisker" den anden under optrækket. Det er sandsynligvis mere kritisk med de lette snore, fordi en fisket snor let bliver trukket med.

Som tidligere omtalt, har der været problemer med, at snoren ikke har kunnet accelerere de lange styreruller på wirestyret op. I værkstedet lægges der nu planer om at konstruere et nyt wirestyr efter tysk forbillede. Styret skal have ét plastichjul, og i stedet for de lange styreruller en bevægelig arm, der følger snorens vinkel under optrækket. Armen har små lette ruller og styrer snoren ind til hjulet. Der skal vist et billede til at forklare det - se Hamburger Aero Clubs hjemmeside.

25/9-2005: Ny wire og billeder af den gamle

Som tidligere beskrevet har vi været nødt til at anskaffe en ny snor. Vi valgte at købe en kunststof-wire fra en dansk leverandør. Den nye snor er 5mm og har en brudstyrke på 2500 kg. Ud over at snoren er blå, adskiller den sig hvad udseende angår ikke fra den Hoistline som vi brugte før. Vi har oplevet et problem med den nye snor, som ikke var så udpræget med den gamle. Når wirestyret står lodret under optrækket, og snoren samtidig kører op af de lange styreruller, opstår der en syngende lyd, der forplanter sig op i snoren, så det kan høres over det meste af flyvepladsen. Problemet skyldes at de lange styreruller ikke bliver accelereret tilstrækkeligt op ved den lette friktionen med snoren. Ud over at lyden er lidt irriterende, slider det også unødvendigt på snoren. Vi overvejer hvad der kan gøres ved det.

Øverst et stykke Hoistline der har ligget inderst på wiretromlen, og ser ud som da det var nyt. Nederst et stykke fra den anden ende af wiren. Det har været frem og tilbage over flyvepladsen mere end 3100 gange, og er slidt op.

Øverst den nye blå wire, i midten slidt Hoistline, og nederst ny Hoistline.

Et nærbillede af Dyneema fibrene.

10/9-2005: Vores Hoistline er slidt op

I første omgang blev det forsøgt at udskifte 100 meter af den nu to år gamle snor med noget ny, men vi måtte hurtigt erkende at resten af snoren ikke længere har den nødvendige styrke. Vores Hoistline er derfor kasseret efter ca. 3200 starter. Det er kun lidt mere end vi normalt kører med en stålwire. I følge de erfaringer som Lippmann Tauwerk efterhånden har indhentet med Hoistline, er 3200 starter et normalt antal, selvom andre har været over 4000 starter. Med de aktuelle priser på Hoistline (1,15 euro pr. meter for 4,5mm og 1,40 euro for 5mm) betyder det at prisen pr. start er mindst det dobbelte sammenlignet med stålwire.

Vi har været heldige at modtage et tilskud fra Sorø Kommune til indkøb af en ny snor, så vores forsøg fortsætter. Vi har fundet en lidt billigere wire hos en dansk leverandør, og den er nu bestilt. Den nye snor er 5mm og har en brudstyrke på 2500 kg.

5/9-2005: Nyheder om kunststofwire fra Internettet

Hybridwire

En amerikansk svæveflyveklub "Owl Canyon" har eksperimenteret med et hybridkabel kombineret af stålwire og kunststofwire (Spectra). Ideen er at bruge stålwire nærmest spillet, hvor fordelen ved en let wire ikke er så stor, og derved spare penge på den dyre snor. Forsøget lykkedes, og man fik større udkoblingshøjde, men man kørte ikke Spectra snoren ind på tromlen, af frygt for at den skulle blive ødelagt af wire og wirestyr.

Hvordan man ikke gør

På diskussionsforummet på www.segelflug.de kan man læse om flere måder hvorpå man kan ødelægge sin kunststofwire:

• Den mest gennemprøvede er at overse et overløb på tromlen, og herefter trække wiren ud på normal vis. Snoren vil typisk knække og få skader når den griber fat i div. metaldele (Det har vi også prøvet). I samme afdeling findes også snore der vikler sig omkring wirestyr og lignende.

• En tung metalrulle på et wirestyr kan løbe længe efter indkørsel af wiren. Det varmer wiren som hviler på rullen op til smeltepunktet.

• Trommelbremsen bliver varm, og smelter de inderste vindinger på tromlen.

Dyneema har sin pris

Virksomheden DSM som har udviklet og producerer Dyneema skriver om sin markedsstrategi: "DSM Dyneema is expanding around the world in selected, highmargin markets offering high profitability". Man sælger altså Dyneema til små markeder med høj profit, og mellem linierne betyder det nok, at det ikke kan betale sig at øge produktionskapaciteten, og dermed risikere at priserne falder...

UHMWP

På Wikipedia kan man finde en beskrivelse af struktur og egenskaber ved Ultra High Molecular Weight Polyethylene (UHMWP), som er det materiale der bruges til Dyneema fibrene.

"Wirefaldskærm" af plastic

I Tyskland bruger klubben Wershofen en rund skive af blød plastic med en diameter på 30-35 cm i stedet for wirefaldskærm. Det skulle være en fuldt tilfredsstillende løsning, som giver følgende fordele:

- Wiren bremses tilstrækkeligt ned, men med mindre afdrift end med almindelig faldskærm.
- Sprængstykket er monteret tæt op af skiven, og skånes derfor for slag m.m.
- Mindre modstand og vægt
- Ingen snore der kan ved et uheld kan blive viklet ind i wirehenter træer m.m.

Desuden er forfanget også baseret på Hoistline. Forfanget er gjort stift ved at trække en anden type snor ind gennem det rør som Hoistline'n udgør. Forsøg på at trække en Hoistline gennem en slange (som det ofte gøres med wire) viste sig ikke at virke, fordi snoren ikke tåler den statiske elektricitet der udvikles.

Billeder af den alternative faldskærm.

1/9-2005: Problemer med trækstyrken
Efter at vi rundede 3100 starter, begyndte der at komme problemer med wirens trækstyrke. Der opstod pludselig brud flere gange, og de opstod ganske tæt på spillet, under den første del af optrækket. Svagheden skyldes sandsynligvis, at den inderste del af wiren er blevet ødelagt under det høje tryk fra de ydre vindinger. Det er et kendt problem med Dyneema og andre fibre af tilsvarende materiale (UHMWP), at de langsomt deformerer (strækker sig) under vedvarende påvirkning. Under indkørsel af stålwiren i sidevind, er det også sket at denne har ramt snoren. De småskader der derved er opstået, kan have været en faktor.

Vi har i første omgang udskiftet 50 meter af wiren med en tilsvarende type fra en dansk forhandler. Det viste sig imidlertid ikke at være nok til at løse problemet, så nu er der 100 meter mere på vej. Vi håber at kunne køre så længe med den resterende del af Hoistline wiren, at det også giver nogle erfaringer med det danskkøbte alternativ.

21/5 2005: Diverse nyt: Lettere og billigere Hoistline. 2915 starter med Hoistline i MSF.

Lippmann leverer nu en ny generation af Dyneema Hoistline, der er ca. 20% lettere end den oprindelige type. Det er ikke kun vægten der er lavere, prisen skulle også være fulgt med ned.

I England er man for nylig begyndt at afprøve Hoistline i en klub under The Royal Air Force Gliding & Soaring Association. British Gliding Association har været i kontakt med en det engelske firma Marlow Ropes, for at forhandle en bedre pris for interesserede klubber. I følge Marlows hjemmeside kan de levere wire baseret på Dyneema fibre.

På Lippmanns hjemmeside mugger man i øvrigt lidt over, at et andet firma er begyndt at sælge en "rød wire" i Tyskland. Det alternative produkt er i følge Lippmann ikke så stærkt som den originale vare. Ved samme tykkelse skulle Hoistline have ca. 25% større trækstyrke.

For vores eget vedkommende er det nu blevet til 2915 starter med "tøjsnoren". Der har i alt været 5 brud, hvoraf de fire er opstået i forbindelse med overløb eller lignende, og det sidste skyldtes slid omkring kovsen for enden af snoren. Der har altså endnu ikke været et regulært wirebrud. Fremover vil vi holde øje med sliddet omkring kovsen, og lave en ny splejsning inden der opstår brud. Snoren omkring kovsen skal nok skiftes et par gange i løbet af sæsonen.

3/2 2005: Mere om Dyneema Hoistline fra Lipmann Tauwerk
På Lipmann Tauwerks hjemmeside findes der flere informationer om Dyneema Hoistline og de indsamlede erfaringer, se http://www.lippmann.de/hoistline.htm. Der er en udmærket artikel fra Magazin Segelfliegen i pdf-format, men egentlig ikke bemærkelsesværdige erfaringer, ud over dem som vi allerede har nævnt her på siden. Ifølge Lipmann's hjemmeside, er der nu er mere end 20 klubber der har investeret i Dyneema wiren (unionens materieludvalg har vedtaget at snoren hedder en wire).

I artiklen fra Magazin Segelfliegen fremgår det, at der har været foretaget nogle målinger af højdegevinsten ved anvendelse af Hoistline. De viser ikke overraskende, at gevinsten vokser mere end proportionalt med længden af wiren. Ved 680m kunne der måles en højdegevinst på 8%, mens gevinsten var 20% med 1200m wire. De anvendte fly (ASK21 og Astir) havde lige stor fordel af wiren. Vi har tidligere skønnet, at højdegevinsten med vores 850m wire er ca. 30m (10%), så noget kunne tyde på at det ikke er skudt helt ved siden af

23/8 2004: 2000 starter og første brud
Efter godt 2000 starter kom det første brud på opstartssnoren. Det var ikke slid der fik snoren til at knække, men et mindre overløb der ikke blev opdaget i tide. Under udkørsel af wirerne fik snoren fat i en bolt, og det var trods alt mere end den kunne holde til. Bruddet blev splejset efter forskrifterne, og resultatet er så godt som ikke til at se.

Wirestyret har hele sæsonen været monteret med plasticruller som tidligere beskrevet. Det er en klar forbedring i forhold til stålrullerne, og det har ikke givet anledning til problemer.

I mellemtiden har man i Tyskland sat højderekord i spilstart med kunststofwire. Rekorden på 1100 meter blev sat med en KA8 den 12. juni i svag vind og med 2000 meter startsnor. Spilstarten tog 2 minutter med et gennemsnitsstig på 9,2 m/s. I midten af optrækket ligger stigehastigheden på 15 m/sek. På grund af snorens ringe vægt skulle det være muligt at nå endnu højere med en længere snor!

29/3 2004: Montering af nye styreruller
Som tidligere nævnt, har der været planer om at montere nye styreruller på det wirestyr som kunststofwiren passerer igennem. Vi har kunnet konstatere, at den lette snor har svært ved at accelerere metalrullerne op under optrækket, så der opstår en unødvendig friktion mellem rulle og snor. For at skåne snoren, vil vi forsøge at montere nogle lette ruller af plastic. Rullerne er nu fræset ud af en plasticplade, med samme dimensioner som de oprindelige. Billederne nedenfor viser styret med de gamle ruller, og en af de nye plasticruller.

19/10 2003: 300 starter med snor
Kunststofwiren, opstartssnoren, eller hvad vi nu kalder den, har rundet 300 starter, og vi har indtil videre ikke oplevet nogen problemer med at anvende den. Vi har ikke haft brud på snoren, men de første små tegn på slid har vist sig. Den orange coating blev relativt hurtigt slidt af snorens yderside. Mere bekymrende er det, at snoren er begyndt at blive en smule flosset i overfladen. Det er tydeligt at sliddet er størst, i den ende der er tættest på spillet. Det bekræfter formodningen om, at det er turen ind på tromlen under høj belastning, der er den største årsag til slid.

Vi har været i kontakt med Thilo Ott fra Aero Club Landau, for at sammenligne erfaringer. Heldigvis kunne Thilo bekræfte, at snorens udseende med hensyn til coating og overflade ændres en del i begyndelsen. Han mener ikke at det har væsentlig betydning for styrken. Det er muligt at give snoren en ny coating, men tyskerne har valgt ikke at gøre det, for ikke at sløre resultatet af forsøget.

Vi har overvejet at udskifte rullerne på wirestyret med nogle tilsvarende af et lettere materiale, så de bliver nemmere for snoren at accelerere op. Det tyske spil har stadig de oprindelige stålruller, men de er kun 15 cm i diameter, hvilket er væsentligt mindre en vores. Til gengæld har man i Aero Club Landau oplevet et problem med wirestyret, som vi endnu har til gode. Under optrækket accelereres den rulle som er øverst så meget op, at den kan løbe i lang tid efter at wiren er trukket ind. Hvis wirestyret vender sig, så wiren kommer til at ligge på den roterende rulle, kan der opstå så megen friktionsvarme, at det skader snoren. Problemet er løst ved at låse styret med en fjeder, så det ikke kan vende rundt.

Tyskerne havde det første brud efter 1600 starter. En stærkt medvirkende årsag var et par uheldige episoder, hvor snoren blev skadet. En gang blev stålwiren (med flere splejsninger) trukket med op, fordi wirehenteren ikke havde kørt wirerne lige ud. Endnu værre gik det, da et lille overløb efter wireudkørsel ikke blev opdaget. Under det efterfølgende optræk opstod der skader på 600 meter wire...

Den foreløbige konklusion fra Aero Club Landau er, at hos dem holder snoren længere end stålwire, hvis den behandles forsigtigt.

For et par uger siden forsøgte vi at udskifte wirefaldskærmen med en mindre model. Det viste sig dog, at det relativt tunge forfang forhindrede den lille skærm i at folde sig ordentligt ud. Faldhastigheden blev for stor, så vi skiftede hurtigt tilbage til den oprindelige løsning. En lille wirefaldskærm vil tilsyneladende kræve, at vi fremstiller et forfang der er noget lettere end det eksisterede.

2/9 2003: Projektstart
Tanken om at udskifte stålwire med en lettere snor er ikke ny, men hidtil har man ikke haft held med at finde et tilstrækkeligt holdbart materiale. Da vi i sommeren 2003 hørte om lovende resultater hos Aero Club Landau, besluttede vi at afprøve den nyudviklede Dyneema kunststofwire. Forsøget skal afklare anvendeligheden af snoren som alternativ til stålwire.

Kunststofwiren som anvendes, er udviklet specielt til svæveflyvning, i et samarbejde mellem Aero Club Landau og Lippmann Tauwerk i Hamborg. Wiren er med gode erfaringer blevet anvendt af den tyske klub siden starten af sæsonen 2002. På klubbens hjemmeside www.aec-landau.de beskrives dette projekt i detaljer.

Wiren består af flettede fibre af polyethylen (en slags plastic), som er efterbehandlet med en orange coating. Fibrene er flettet så wiren udgør et rør uden kerne. Kunstofwiren har ved den samme diameter en højere brudstyrke end stålwire, og er mindre elastisk. Med en diameter på 4,5 mm er brudstyrken 20000 N (2036 kg), og vægten af 1000 meter er blot 16 kg. Prisen er ca. 14 kr pr. meter (3-4 gange mere end stålwire).

Fordelene ved kunststofwire frem for stålwire skyldes vægtforskellen. Under en spilstart bruges en del af vingernes opdrift på at løfte wiren. En let wire betyder derfor, at en større del af opdriften kan bruges på at løfte flyet. Resultatet er en større udkoblingshøjde. Den lavere planbelastning er samtidig en sikkerhedsmæssig fordel, fordi minimum flyvehastigheden bliver mindre.

Resumé af de foreløbige erfaringer fra Aero Club Landau: 

- På grund af wirens ringe vægt er sliddet mod jorden under wireudkørsel ikke stort. Den største del af sliddet opstår i wirestyret og på turen ind på tromlen. Wiren skades ikke af fugtighed. 

- Wirestyr, løbegang og tromle skal have jævne og glatte overflader for at minimere slid. Desuden skal wieresaksen være af en type hvor wiren slås over mod en metalblok, da man ellers ikke kan klippe en ubelastet wire. 

- Der er afviklet 1000 starter uden wirebrud eller overløb. Man kender endnu ikke den endelige levetid. 

- Der er fundet en enkel metode til splejsning af wiren (se instruktioner på den tyske hjemmeside) 

- Udkørsel af wiren kræver kun 1/3 træk, sammenlignet med stålwire. 

- Optræk giver 10-15% større udkoblingshøjde. 

- Den automatiske udkobling fungerer som hidtil. 

- Efter flyvedagen skal wiren rulles ind med lav belastning. Hvis wiren får lov til at sidde på tromlen med høj belastning, bliver den med tiden tyndere og længere. Der kræves ellers ingen vedligeholdelse. 

Vores forberedelser 
Vi bestilte 1000 meter 4,5 mm wire fra Lippmann Tauwerk i juli 2003, og foretog herefter de nødvendige forberedelser af spillet. Wirestyret blev poleret, tromlen blev slebet og lakeret, og wiresaksen modificeret. Efter modtagelsen af wiren blev der eksperimenteret lidt med splejsninger, uden anden konklusion end at kun den foreskrevne model har den nødvendige styrke. Den 24. august blev wiren rullet på spillet, og de første starter blev foretaget under overværelse af en repræsentant fra unionens materieludvalg. 



De første erfaringer 
Vi har nu kørt med wiren nogle få flyvedage, og har høstet de første erfaringer. 

Wiren er meget let at trække ud. Med håndkraft kan det gøres af en enkelt mand. Når vi trækker stålwire og kunststofwire ud samtidig, skal wirehenteren i højere grad end ellers køre i lige linie ned til startstedet, da de to wirere let kommer til at krydse hinanden. 

Under udkørsel har den lette kunststofwire svært ved at få metalrullerne på wirestyret til at køre rundt. 

Den uelastiske wire betyder at flyet har lidt større tendens til at rulle over wiren i forbindelse med at der hales tot. 

Den manglende elasticitet betyder også, at piloten til tider kan mærke nogle små ryk, som opstår fordi wiren ruller ujævnt op på tromlen, og skaber en uensartet diameter. Det opleves ikke som et problem. 

Med 850 meter wire ude anslår piloterne at udkoblingshøjden er 20-30 meter højere end normalt. 

Ved udkobling er der ikke så megen ”piskesmældseffekt” i wiren, hvilket betyder at der ikke er tendens til kinker på tromlen omkring udkoblingsstedet. 

Efter udkobling driver wiren mere med vinden end stålwire. 

Indkørslen efter udkobling kan foregå langsommere end før. 

Fremtiden 
Indtil vidre har vi anvendt samme forfang og faldskærm som med den gamle stålwire. Det burde være muligt at anvende en mindre skærm, og derved opnå en større vægtbesparelse. Næste skridt bliver derfor at anskaffe en mindre skærm. 

Det overvejes at finde nogle lettere ruller til wirestyret jf. problemet med stillestående ruller under udkørsel.